Dokumentar: Super/Man - The Christopher Reeve story

Er afholdt
Plakaten til Super/Man the Christopher Reeve story med et billede af Reeve i rollen som Superman.
Følelsesladet og rørende dokumentar om Superman-skuespillerens liv, karriere og aktivisme efter et tragisk styrt. BEMÆRK: Filmen vises med engelske undertekster.
Tid
18:00 - 20:00
Pris
Billet: 95 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Skuespilleren Christopher Reeve var som født til at spille rollen som Superman. Med et alvorlig, himmelvendt blik og et kæbeparti, der kunne stoppe trafikken, gav Reeve millioner af biografgængere luft under fantasiens vinger, da ‘Superman’ udkom i 1978. Men selv en ’super-mand’ er ikke usårlig. Da en tragisk rideulykke i 1995 efterlod Reeve lammet fra halsen og ned, ryddede det avisforsiderne i hele verden. Men med en næsten overmenneskelig viljestyrke – og med støtte fra sin familie og sin kone Dana – indtog Reeve hovedrollen i et helt andet liv og blev en højtprofileret aktivist for mennesker med handicap. Han beviste, at man ikke behøver kunne flyve for at være en ”supermand”.

Filmen vises i samarbejde med Bibliografens Dokumentarklub, men alle er selvfølgelig velkomne.

I Bibliografens Dokumentarklub slår hele Gladsaxes biograf et ekstra slag for film som tager udgangspunkt i virkelige historier og i virkelige mennesker. På programmet er aktuelle og debatskabende dokumentarfilm efterfulgt af debat og smags-sludder over en kop kaffe i Bibliografens café. 

Læs mere om Dokumentarklubben på Bibliografens hjemmeside.