- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Under Skyen
- Bibliotek
- Gladsaxe Hovedbibliotek
- Adresse
-
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark
Margaret Atwood er en af de mest væsentlige og indflydelsesrige nulevende forfattere særligt indenfor genrer som dystopisk og spekulativ fiktion.
Med bidende satire og farverig fantasifuldhed har hun skrevet om ligestilling, klimakrise og et demokrati i fare i romaner, der er blevet til film, serier og popkultursfænomener.
Nu besøger hun den Sorte Diamants ”International Forfatterscene” til et totalt udsolgt event, som du har chancen for at følge live på Gladsaxe Hovedbibliotek i selskab med andre litteraturinteresserede.
Verdenskendt magtkritik
Med bøger som “Alias Grace”, “Oryx and Crake”-serien og “Tjenerindens fortælling” har Atwood udfordret sine læseres syn på magt, klima, køn, racisme, religiøs fundamentalisme og meget, meget mere.
Særligt “Tjenerindens fortælling”, som den populære tv-serie ”The Handmaid’s Tale” bygger på, endte med at slå Atwoods værkers almengyldighed fast. Serien og fortællingen er af mange blev set som en kommentar på amerikansk politik under Donald Trump, selvom den oprindeligt blev skrevet som en kritik af Reagan-æraens konservatisme og kvindesyn.
De medvirkende
Margaret Atwood debuterede i 1961, og hendes værker er i dag oversat til mere end 30 sprog. Atwood har skrevet 18 digtsamlinger, 18 noveller, 11 fagbøger, 9 novellesamlinger, 8 børnebøger, 2 graphic novels og meget mere. Hun har modtaget et hav af priser, blandet andet Arthur C. Clarke-prisen, Franz Kafka-prisen, National Book Critics Lifetime Achievement-prisen, og så har hun vundet Booker-prisen to gange.
Lotte Folke Kaarsholm er opinionsredaktør på Politiken og har tidligere vært i Deadline på DR. Før det var hun redaktionschef på Information, hvor hun startede sin vej ind i journalistikken med at være anmelder og kulturreporter. Hun er også kandidat i litteraturvidenskab og har interviewet forfattere fra mange forskellige lande.