Book en bibliotekar

Skal du til at skrive opgave i gymnasiet, så er informationssøgningsprocessen af stor vigtighed. Denne kan du nu få hjælp til med Gladsaxe Hovedbiblioteks ordning ”Book en bibliotekar”. Vi tilbyder en 30 minutters samtale om relevante informationssøgningsteknikker og med fremvisning af kilder, hvor vi tager udgangspunkt i netop din problemformulering og dit informationsbehov.

Det praktiske:

Ønsker om booking sendes på mail til: bibbookbib@gladsaxe.dk

Bookinger kan ønskes på hverdage i tidsrummet fra kl. 12:30 til 16:30, og de kan senest indgives kl. 16 dagen før. Dvs. at hvis du f.eks. ønsker en booking d. 10., skal du senest have sendt os en mail d. 9. kl. 16.

Når du modtager en bekræftelse fra os, er din booking accepteret.

Du skal sende os følgende oplysninger med din booking:

  • Hvordan lyder din problemformulering?
  • Hvad er du i gang med her og nu?
  • Hvad har du allerede fundet?
  • Hvad mangler du/hvad har du brug for hjælp til?