Telefonfabrikkens historie

Telefonfabrikken - en rejse fra Nørrebro til Gladsaxe

Kært barn har mange navne, siger man. Det gælder også for den gamle fabriksbygning for enden af Telefonvej. For den har både heddet Telefonfabrikken Automatic og Aktivcentret indtil Gladsaxe Kulturudvalg i 2011 besluttede, at den skulle skifte navn til Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus.

En kælderlejlighed på Nørrebro

Historien starter i en lille kælderlejlighed på Nørrebro for over 120 år siden. Lige hjemvendt fra Tyskland beslutter den kun 24-årige Morten Balthazar Richter i 1892 sig for at starte en virksomhed. En virksomhed der bl.a. producerer maskiner til fremstilling af punktskrift (blindskrift). Men det varede ikke længe, før virksomheden mere og mere producerede ringeapparater og hustelefoner og i 1908 skiftede den navn til Telefonfabrikken ’Automatic’. Men i 1949 flyttede virksomheden ud i Søborgs industrikvarter. Her beskæftigede den mere end 1800 medarbejdere, stod for produktionen af den kendte telefon danMark på Sjælland og blev kendt som Danmarks bedste arbejdsplads. Fabrikken havde imidlertid sværere og sværere ved at klare konkurrencen fra udlandet og blev efter overtagelse af det svenske telefonfirma L.M. Ericsson

Fra telefoner til kultursted

Men huset fik ikke lov til at stå tomt. I stedet blev det mødested for foreninger, klubber og bands, da Gladsaxe Kommune i 2003 overtog Telefonfabrikken. Det blev Aktivcentret, der dengang lå på Telefonvej 7, der efter en 2-årig renoveringsperiode flyttede ind i den nedlagte telefonfabrik i 2005.Ivan Klitte, som er Telefonfabrikkens første leder, fortæller at bygningen på Telefonvej 7, hvor Aktivcentret lå, skulle rives ned til fordel for opførelse de nye boliger, der ligge der i dag.

”Der var et behov for at skabe et nyt samlingssted for de mange foreninger og aftenskoler og heldet var, at der lå lokaler bare 200 meter fra det daværende Aktivcenter,” fortæller Ivan Klitte. Byrådet vedtog en bevilling på 28,5 millioner kr. til at etablere Aktivcentret i dets nuværende omgivelser.

Fra begyndelsen af var foreningerne i centrum. Der blev nedsat udvalg med repræsentanter fra foreningerne. I teaterudvalget var Gawenda og Bagsværd Amatør Scene sammen med Aktivcentret med til at komme med forslag til indretning af teatersalene.

Foreningerne i Centrum

”Noget ganske specielt for etableringen af husets lokaler var det direkte samarbejde med brugerne,” fortæller Ivan Klitte.

Det virkede, for over årene er antallet af foreninger i huset vokset støt. I dag lægger kulturhuset lokaler til 23-27 faste foreninger og mere end 100 øvrige foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper, m.m.