Nu kan du låne Legetekets spil og legesager på biblioteket
Spil, grin og tal sammen – Lær former og farver – Hyg jer med barnets første brætspil – Lær at binde sløjfer – Opdag nye ord og begreber.
Efter at Legeteket på Søborg Torv er lukket, har Gladsaxe Bibliotekerne overtaget en stor del af Legetekets fine puslespil, familie-brætspil, sprogstimulerende materialer og andre meget lækre legesager, der understøtter børns udvikling i sjovt og hyggeligt samvær i familien – og du kan låne de fine spil og legesager med hjem ligesom en helt almindelig biblioteksbog.
Sådan låner du
For at låne tingene, skal du skal være oprettet som låner, hvilket du gør online på vores hjemmeside eller ved at henvende dig til vores personale på bibliotekerne.
Det er gratis at låne på biblioteket, og børn under 18 år skal ikke betale gebyrer, hvis bøger og spil bliver afleveret for sent.
Du kan søge Puslespillene frem og bestille dem på vores hjemmeside. Det samme gælder for brætspil og sprogstimulerende materialer. Vores personale hjælper dig gerne med at vælge det rigtige spil.
Vi er også glade for, at børn og familier, som besøger børnebiblioteket på Hovedbiblioteket og BIBLIOTEK+, kan hygge sig med at lege med Legetekets spil og legesager.
Rådgivning til at finde spil, der passer til dit barn
Har du brug for rådgivning til, hvilke spil lige netop dit barn har brug for, så tal med det pædagogiske personale i jeres børnehus, eller andre tværprofessionelle tæt på jeres barn.
Det pædagogiske personale kan vejlede jer i, hvilke spil der passer jeres barn, og de kan hjælpe jer med vejen ind i biblioteket, hvor spillene kan lånes med hjem.
Har du spørgsmål til Gladsaxe Bibliotekernes udlån af spil og øvrige materialer fra legeteket, så er du velkommen til at kontakte Line Olsson, linepe@gladsaxe.dk fra Dagtilbud og Rikke Lene Larsen, riklar@gladsaxe.dk fra Gladsaxe Bibliotekerne.