Studie- og arbejdspladser
På Hovedbiblioteket finder du gode faciliteter til at studere og arbejde. På anden sal ved faglitteraturen kan du arbejde i ro ved langbordet eller finde et fredeligt hjørne til fordybelse. Har du brug for mere ro, er der også to studierum. Her er både wi-fi, strømstik til din computer, mulighed for at printe og kopiere, og i bibliotekets kaffeautomat kan du forsyne dig med kaffe eller te.
Når du sidder på biblioteket, har du samtidig fuld adgang til alle bibliotekets online databaser, og du er altid velkommen til at spørge bibliotekets medarbejdere, som står klar til at hjælpe dig med at finde information til dine opgaver.