Nytårsfortsæt - også for læsere
Har du mon sat dig et nytårsfortsæt for det nye år? Hvad med at sætte dig et der handler om at læse?
Af Julie Hassing
Statistikker viser at det danskerne oftest laver nytårsfortsæt for er økonomi og sundhed, desværre er succesraten for nytårsfortsætter lav. 88% holder deres nytårsfortsæt i januar, mens kun halvdelen holder året ud. Alligevel er der mange der laver nytårsfortsæt hvert år. Ønsket om at opnå det ene eller det andet kan altså være stort, men at opnå det, er straks sværere. To gode hovedregler, hvis man ønsker succes med sit nytårsfortsæt må være at man gør målet konkret og realistisk (og måske også lidt sjovt).
Her foreslår vi 5 nytårsfortsætter, relateret til det litterære, der alle er konkrete, realistiske og vigtigst af alt sjove.
- Læs 20 minutter hver dag. Det kan være svært at finde tid til at få læst i en travl hverdag. Overvej, hvor det kunne give mening at læse. Måske er det i toget eller bilen på vej på arbejde med en lydbog i ørerne? Inden sengetid? Eller imens du laver aftensmad?
- Læs tre bøger af forfattere fra kulturer der er anderledes end din. For eksempel:
3. Øv dig i at bruge litteraturen. Hver gang du får en impuls til at google noget, så overvej om det også kunne være spændende at læse om. Dette gælder naturligvis ikke for den slags søgninger der handler om vejret eller højaktuelle nyheder, men snarere når man ser noget i tv, eller er midt i en samtale med nogen og ens nysgerrighed vækkes for et emne. Gør det til en vane at nedskrive det når du får en impuls til at undersøge noget, og lån en bog om det, på biblioteket.
4. Deltag aktivt i mindst tre litterære arrangementer i løbet af året. Det kan være foredrag om bøger, bogklubber, fælleslæsning eller lignende. Hold blandt andet øje med bibliotekets hjemmeside for arrangementer.
4. Prøv en ny genre (eller flere). De fleste læser kun et par forskellige genrer, men der findes mange litterære genrer. Man kunne for eksempel prøve en ny genre hver måned i 2026. Her er tolv genrer du kan udforske:
krigsberetning, psykologisk thriller, digt, dystopi.