Dokumentar: Becoming Led Zeppelin + intro v. Jerry Ritz

Bandbillede af Led Zeppelin fra deres unge år.
Forpremiere på dokumentar om verdens største rockband med intro ved deres Gladsaxe-lokale tourmanager i de tidlige år.
Date
Tid
17:30 - 20:00
Pris
Billet: 95 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Bibliografen giver den fuld rockskrue og fortæller historien om verdens måske største rockband nogensinde. Hør også om den lokale vinkel, når deres danske tourmanager fortæller om dengang bandet debuterede lige her i Gladsaxe.

Filmen ’Becoming Led Zeppelin’ følger Jimmy Page, John Paul Jones, John Bonham og Robert Plants rejse gennem 1960'ernes musikscene, deres møde i sommeren 1968 og den meteoriske fremgang gennem 1969, der kulminerede i 1970, hvor de blev det største band i verden. ’Becoming Led Zeppelin’ er den første dokumentarfilm om bandet, som bandmedlemmerne selv deltager aktivt i og historien fortælles udelukkende af bandet selv inklusiv tidligere uhørte interviews med afdøde John Bonham. Filmen byder på komplette optagelser af fantastiske optrædener, aldrig før sete optagelser af bandets tidlige amerikanske og britiske koncerter og hidtil uset materiale fra bandets personlige arkiver.

Jerry Ritz var med til at hente Led Zeppelin til Danmark i 1968, hvor de havde verdenspremiere på Gladsaxe Skole (dengang Egegård Skole). Han var deres skandinaviske tourmanager både i 1968, og da de vendte tilbage i 1969, og således overværede han deres allerførste optrædener på tætteste hold. 

Filmen vises med danske undertekster i samarbejde med Bibliografens Dokumentarklub – men alle er velkomne!