Dokumentarklub: Afterwar m. besøg af instruktør Birgitte Stærmose

Er afholdt
Billede af de to hovedmedvirkende i dokumentaren Afterwar
Den danske dokumentarfilm 'Afterwar' er skabt af instruktøren Birgitte Stærmose over en periode på 15 år. Det fortæller hun om i Bibliografen.
Tid
18:00 - 20:30
Pris
Billet: 95 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Brændende bygninger i en tæt tåge, en livløs hest på en støvet landevej, mennesker på flugt gennem barske bjerglandskaber. ‘Afterwar’ åbner med grynede billeder fra Kosovo, 1999. Et dystert kapitel i Europas moderne historie er ved at rinde ud.

Skabt i et tæt kunstnerisk samarbejde med de hovedmedvirkende bevæger filmen sig mellem rå realisme, iscenesættelse og en eksistentiel refleksion over enhver krigs lange efterveer. I et cinematisk vidnesbyrd filmet over 15 år, bliver hovedpersonerne voksne for øjnene af os.

Birgitte Stærmose vil selv være til stede på aftenen til en Q&A efter filmen.

'Afterwar' havde verdenspremiere på filmfestivalen i Berlin 2024. Samme festival viste også Stærmoses forløber, kortfilmen 'Ønskebørn', tilbage i 2009.

Forestillingen er i samarbejde med Bibliografens Dokumentarklub. Den kan du læse mere om på Bibliografens hjemmeside.