Verden lige nu: Find ro i en urolig tid

Bliver du også nogle gange overvældet af nyhederne fra verden? Psykolog Heidi Frølund Pedersen deler ud af sin indgående viden om, hvordan usikre tider påvirker os, og deler sine bedste råd til at holde bekymringer i skak.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 30 DKK
Sted
Under Skyen
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Er du også blevet mere tilbøjelig til at springe nyhederne over? Måske til fordel for mere underholdning, hvor verden føles knap så vanvittig? Så er du ikke alene. 

Vi lever i urolige tider, og verden kan opleves usikker. Det kan føles overvældende og skabe bekymring og frygt for fremtiden. Er den bedste strategi til at håndtere bekymringerne at slukke helt for nyhedsstrømmen eller at melde sig til hjemmeværnet? Måske er svaret hverken eller.

Kom og hør, hvordan vi kan holde os selv mentalt sunde og navigere i en ny virkelighed, så frygt og bekymring ikke lammer os, men kan skabe grobund for handling og gode valg i et foredrag af psykolog Heidi Frølund Pedersen, som har brugt store dele af sit arbejdsliv på at forske i, hvordan mennesker håndterer kriser.

Om foredragsholder

Heidi Frølund Pedersen er aut. psykolog og lektor ved institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet. 

Foredraget er en del af vores arrangementsrække ’Verden lige nu’, hvor vi sammen med eksperter sætter fokus på den aktuelle verdenssituation. Læs mere på gladbib.dk/verden-lige-nu