Verden lige nu: Find ro i en urolig tid

Hvordan bevarer vi roen i en omskiftelig tid præget af kriser og uro? Psykolog Heidi Frølund Pedersen deler ud af sin indgående viden om, hvordan kriser påvirker vores mentale trivsel, og deler sine bedste råd til at holde bekymringerne i skak.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 30 DKK
Sted
Under Skyen
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Vi lever i urolige tider, og verden kan opleves usikker. Det kan skabe bekymring og frygt for fremtiden. Er den bedste strategi til at håndtere bekymringerne at slukke helt for nyhedsstrømmen eller at melde sig til hjemmeværnet? Måske er svaret hverken eller.

Kom og hør, hvordan vi kan holde os selv mentalt sunde og navigere i en ny virkelighed, så frygt og bekymring ikke lammer os, men kan skabe grobund for handling og gode valg i et foredrag af psykolog Heidi Frølund Pedersen, som har brugt store dele af sit arbejdsliv på at forske i, hvordan mennesker håndterer kriser.

Om foredragsholder

Heidi Frølund Pedersen er aut. psykolog og lektor ved institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet. 

Foredraget er en del af vores arrangementsrække ’Verden lige nu’, hvor vi sammen med eksperter sætter fokus på den aktuelle verdenssituation. Læs mere på gladbib.dk/verden-lige-nu