Det Hemmelige Selskab for Historie: Har vi stadig brug for et nationalleksikon?

Danmarks nationalleksikon skal sikre alle danskere adgang til troværdig viden, men er det stadig relevant i dag, hvor viden findes alle steder på internettet?
Date
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Pyramiden
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Velkommen til andet møde i Det Hemmelige Selskab for Historie, hvor vi mødes og taler om et emne med et historisk blik. Vi kalder det hemmeligt, men Det Hemmelige Selskab for Historie er ikke mere hemmeligt, end at du er inviteret! 

Sammen med andre deltagere og en medarbejder fra biblioteket møder du, online, en kompetent fagperson, der deler sin viden om dagens emne live på skærmen. Efter oplægget drikker vi en kop kaffe og taler om emnet, og hvad vi lige har set og hørt. 

Dagens oplægsholder

Erik Henz Kjeldsen er leder af redaktionen og er ansvarshavende chefredaktør for Lex, og han har ansvaret for den indholdsmæssige og tekniske udvikling. Lex.dk er Danmarks Nationalleksikon og inkluderer blandt andet værker som ’Danmarks Oldtid’, ’Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie’, ’Historien om børnelitteratur’, ’Dansk litteraturs historie’ samt Danmarkshistorien.dk.

Hvad er det Hemmelige Selskab?

Det Hemmelige Selskab handler om historie og samvær. Og man skal ikke forberede sig inden eller have en særlig viden for at være med. For hver mødegang modtager man forslag til artikler og litteratur, så det er muligt selv at dykke yderligere ned i dagens emne. 

Dette er andet møde af tre i efteråret. Du er velkommen til at deltage i et enkelt eller i alle tre.