LitteraTUR

Oplev en dejlig gåtur med højtlæsning, hvor god litteratur bliver forenet med skønne forårsomgivelser.
Date
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Bibliotekshaven
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Elsker du både at gå tur og litteratur? Så kom med på LitteraTUR i det blomstrende forår! Vi mødes i Hovedbibliotekets smukke bibliotekshave og går samlet mod Nymosen. Undervejs på ruten vil der være stops, hvor en bibliotekar læser højt af en spændende bog. 

Vi samles under kirsebærtræernes grene i bibliotekshaven kl. 16.30 og omstiller os til 1,5 times nærvær, ro og lytning, når vi sammen går i roligt tempo ud på ruten mod Nymosen.

LitteraTUR er for dig, der gerne vil bevæge dig sammen med andre, som gerne vil lytte til litteratur i nye omgivelser og som gerne vil inspireres til ny læsning – en mulighed for at lade sig rive med af en god historie, mens du bevæger dig.

Turen er cirka 4 km. lang. Der vil være pauser undervejs, hvor der er højtlæsning, og enkelte steder vil der være mulighed for at sidde ned. Vi håber, at solen skinner, men vi går på LitteraTUR uanset hvordan vejret er.