Søndagskoncert med Middle East Peace Ensemble

Middle East Peace Ensemble fylder denne søndag biblioteket med en musikalsk smeltedigel af mellemøstlig musik fra jødisk klezmer til mellemøstlig Makam.
Date
Tid
13:00 - 14:10
Pris
Gratis mød bare op: Gratis
Sted
Under Skyen
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Det bliver en helt særlig musikalsk oplevelse, når Middle East Peace Ensemble giver søndagskoncert på Gladsaxe Hovedbibliotek. 

Middle East Peace Ensemble blev etableret under navnet Middle East Peace Orchestra i 2003 ud fra en ide om at bygge bro mellem kulturer og mennesker og samles i en ny unik klang med et fælles håb om fred. 

Ensemblets medlemmer er håndplukkede og blandt de førende på deres felt med bl.a. arabisk, dansk og jødisk baggrund.  De har alle viljen og lysten til at gå ind i hinandens musikalske kultur og lære hinandens musik at kende.

Orkestret har gennem årene besøgt både små og store spillesteder og festivaler i hele verden for at sprede et musikalsk budskab om fred og samhørighed på tværs af modsætninger og nationale grænser. Overalt har orkestret begejstret publikum med sit medrivende, virtuose spil og med sit idégrundlag om at skabe fred mellem mennesker. 

Lad os mødes om musikken som et fælles sprog for fred og forståelse på en dejlig søndag eftermiddag.