Skønlitteratur skaber fællesskaber

Til Guidet Fælleslæsning mødes du med andre litteraturinteresserede over en god kop kaffe og interessante historier på biblioteket.
Tid
10:00 - 11:30
Sted
Under Træet
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Til Guidet Fælleslæsning mødes du med andre litteraturinteresserede over en god kop kaffe og interessante historier på biblioteket.

Det er et tilbud til dig over 60 år, som har lyst til at dykke ned i litteraturens verden.

Vær fælles om den litterære oplevelse

Til Guidet Fælleslæsning mødes du med andre litteraturinteresserede og lytter, mens en læseguide fra hovedbiblioteket læser højt af en novelle og et digt. Bagefter snakker I om og deler jeres indtryk af den læste skønlitteratur, og hvilke tanker den sætter gang i hos jer. Måske giver den endda anledning til at dele oplevelser og anekdoter fra det virkelige liv.

Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, når den oplæste skønlitteratur drøftes. Du skal bare give dig hen til bøgernes verden og sætte tankerne fri. Og uanset om du læser meget, lidt eller slet ikke, er du velkommen. Teksterne uddeles på dagen, og det kræver ingen forberedelse eller andre forudsætninger at være med, blot nysgerrighed, lyst og interesse.

Hvert møde varer halvanden time, og man kan mødes én gang om ugen over en periode på 10 uger. Deltagerne kan herefter fortsætte på egen hånd, hvis de ønsker det.

Har du lyst til at være med?

11. september starter vi et åbent formiddagstilbud med Guidet Fælleslæsning på Gladsaxe Hovedbibliotek, som vil løbe over 10 onsdage. Vi mødes kl. 10.00-11.30.

Du kan tilmelde dig her - husk at deltagelse kræver tilmelding fra gang til gang

Tilmelding til guidet fælles læsning