Ombygning på Mørkhøj Bibliotek
Fra den 11. november 2024 vil der forekomme støj og være flytterod i biblioteksrummet på grund af ombygning.
I uge 47 går den store ombygning for alvor i gang på Mørkhøj Bibliotek. Ombygningen vil blandt andet omfatte en ny børne- og voksenafdeling. I voksenafdelingen vil der komme flere studiepladser og læsesteder, mens der i børneafdelingen vil være plads til både fordybelse og leg.
Væggen ind til bibliotekets forenings- og mødelokale vil blive revet ned så biblioteket fremstår mere åbent og indbydende med lysindfald fra Ilbjerg Have.
Følg med i udviklingen her på siden.
Hvis du var et smut forbi Mørkhøj Bibliotek i uge 46, lagde du måske mærke til at de tomme boghylder. Som forberedelse på den store ombygning har medarbejderne fjernet bøger på hylderne i både børne- og voksenafdelingen, så der kunne gøres plads til håndværkerne.
En tidlig tirsdag morgen i uge 47 blev bibliotekets besøgene mødt af høje lyde som normalt ikke forbindes med et biblioteksbesøg. Inde på biblioteket var en håndfuld håndværkere nemlig i gang med at sætte en ny trævæg op. Væggen bliver malet i en rustrød farve, som vil passe med farven på spærrene i loftet. Væggen vil også fungere som en udstillingsvæg i den nye voksenafdeling.